Randers By

Brand i rækkehus i Randers

Foto: Rigspolitiet

Politi og brand kørte tirsdag kl. 17.02 til Messingvej i Randers, hvor der var anmeldelse om brand i et rækkehus. Vidner på stedet havde reageret prompte, og sprøjtede vand ind i huset med en vandslange igennem en rude, der var knust af varmen. 

Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol. Undersøgelser på stedet viste, at branden sandsynligvis var opstået under TV’et, og intet tydede på, at branden skyldtes et strafbart forhold. Husets beboer var ikke hjemme på tidspunktet, og ingen kom til skade.

Kommentarer