Brand i brandtrappe
Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 08.49 en anmeldelse om, at der var brand på taget af en industribygning på Kristrup Engvej i Randers SØ.
Da politiet ankom til stedet var slukningsarbejdet allerede i fuld gang, og branden var under kontrol. Det viste sig, at nogle håndværkere havde været i gang med at lægge tagpap på taget, da der var gået ild i noget træ, som håndværkerne dog mente de havde fået slukket, hvorefter de var gået til pause. Ilden var dog blusset op igen, men havde ikke nået at få fat i taget.
En 20-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven ved at have benyttet en tagbrænder uforsvarligt, så der gik ild i bygningsmaterialerne.
Kommentarer