Brand i bil i Spentrup
Østjyllands Politi fik natten til mandag kl. 04.11 en anmeldelse om, at en bil stod i brand på Præstevænget i Spentrup.
Da politi og brandvæsen kom frem, stod der meterhøje flammer op fra bilen, og bilen var stort set udbrændt, da ilden var slukket. Ingen personer var i nærheden af bilen, og ingen kom derfor til skade.
Det er endnu uvist, hvad årsagen til branden var.
Kommentarer