Randers By

Brand hærger virksomhed på Ydervangen i Randers

Det er disse bygninger hos Vinther og Lassen på Ydervang 9, der har været udsat for flere brande i nat. Foto: Google street view

Brandfolkene i Randers har haft travlt i nat med brand flere steder hos Vinther og Lassen på Ydervangen 9 i nat. 

Politi og brandvæsen blev i nat klokken 01.36 tilkaldt til en brand i en tømrervirksomhed på Ydervangen i Randers. Branden opstod i en lagerhal og cirka en tredjedel af denne udbrændte. Endvidere opstod der en brand i hovedbygningen, der lå ved siden af lagerhallen.

– Allerede på vej derud ringer en af mine mænd og fortæller, at der er temmelig meget ild derude, så jeg bestiller en ekstra tankvogn med vand, inden jeg er nået derud, fortæller indsatslederen hos Brand og Sikkerhed i Randers, Christian Nøddelund, til Randers Amtsavis.

Politiets kriminalteknikere skal nu undersøge brandstedet. Når denne undersøgelse har fundet sted, vil man fra politiet side kunne sige noget om årsagen til brandens opståen. Resultatet af undersøgelsen forventes først at blive klart i løbet af den kommende uge.

Kommentarer