112

Brand i etageejendom i Randers

Onsdag klokken 19.15 fik politiet en anmeldelse om en del røgudvikling fra en lejlighed på 1.sal på Kristrupvej i Randers.

Beboerne i opgangen blev evakueret. Gerningsstedsundersøgelsen viste, at en 53-årig mand havde sat en gryde med olie på et tændt komfur.

Da der gik ild i olien forsøgte den 53-årig mand at slukke ilden, men måtte opgive. Brandvæsnet fik slukket branden.

Branden havde ikke bredt sig til andre lejligheder, og ingen personer kom til skade.

Kommentarer