Randers By

Børnevinterfest i naturen omkring bålet

Igen i år er naturområdet Nordre Fælled ramme for genopdagelsen af en gammel nordisk tradition for fejring af midvinter, hvor dagenes mere lyse timer er i sigte.

Vinterfesten byder på optog med hjemmelavede lanterner og fortællinger, samt en lille varm drik. Deltagerne mødes lørdag den 5. februar til optog med lanterner, med start fra Myretuen kl. 15.30 hvor man går ca. 5 minutter til aktivitetspladsen, hvor der er tændt op i bålene inde på Nordre Fælled.

Her bliver der lovet en anderledes naturoplevelse med historier om gamle guder og vikinger, mens tusmørket breder sig. Store og små i alle aldre kan være med og alle er velkomne.

Ideen til arrangementet kommer fra Randers Natur og Ungdom, der har gjort arrangementet til en tilbagevendende tradition. Festen varer til ca. kl. 17.00. Det er gratis at deltage men tilmelding ønskes på enten mail vinterfest17@gmail.com eller sms 21 16 24 22. Deltagerne opfordres til at tage et rengjort syltetøjsglas med til at lave en lanterne med.

Arrangementet er samtidig starten på Randers Natur og Ungdoms aktiviteter for børn i 2022.

Flere oplysninger kan findes på fb.com/noguranders.

Kommentarer