Randers By

Billige lejligheder til den STORE familie i Randers

Flyt til Randers: Ifølge Boligsiden.dk får du meget mere for pengene, hvis du og din familie køber en ejerlejlighed i Kronjyllands hovedstad, end hvis du køber den i Aarhus eller København. 

Det kan være lidt af et indretningsmæssigt puslespil at klemme to voksne og tre børn ind i en treværelses lejlighed. Sovesofa, køjeseng og stående buffet kan dog give følelsen af en smule mere plads, og selvom det intime i en lille lejlighed kan være skønt, er det faktisk muligt at erhverve sig en balsal af en ejerlighed for under to millioner kroner – vel at mærke uden at skulle flytte på landet.

Det gælder f.eks. i Randers, hvor du finder langt billigere ejerlejligheder end i landets største byer, Aarhus og København.

Læs også her: Fordomme preller af på køberne – huse i Randers rives væk

– Mens priserne på ejerlejligheder i København og Aarhus befinder sig på et højt niveau, er det stadig muligt at finde en bolig, der både er rummelig og budgetvenlig, i en af landets andre attraktive byer. Du behøver derfor ikke nødvendigvis at gå på kompromis med by- og caféliv, hvis du drømmer om en større lejlighed, men har økonomiske begrænsninger, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Hun pointerer desuden, at flere af de helt store lejligheder, der prismæssigt appellerer bredere, ligger i pendlerafstand til de større byer. Det kan derfor godt betale sig at gøre op med sig selv, om transporttid eller plads betyder mest.

Nedenfor finder du et eksempel på en lejlighed på Vestergade i Randers C, hvor der er plads til den helt store familie. Ejendommen rummer blandt andet unik spisestue med udskårne paneler, walk in-skab og stort badeværelse.

Vestergade 50, 1. sal, 8900 Randers C
196 kvm / 6 vær.
Udbudspris: 1.975.000 kr.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

Kommentarer