Så er det igen tid til at forundres, bliver overrasket, blive klogere, og ikke mindst at hygge sig i dokumentarfilmens tegn. For femte gang siden 2019 er der som det eneste sted i Østjylland dokumentarfilmfestival i Randers Kommune.
De lokale visninger arrangeres i samarbejde mellem CPH:DOX, Randers Bibliotek, Underværket og Randers Event.
– Som altid bliver der budt på lakridspiber i cafebiografens mørke, hvor vi viser seks forskellige højaktuelle præmierefilm inden for dokumentargenren, siger eventchef Mette Bertelsen ved Randers Kommune.
Her er de seks film, som vises på RANDERS:DOX:
- Merkel – 15.03.23: En politisk storfilm om det kvindelige ikon med den beskedne, men bestemte fremtoning. Spilletid og sted: 15. marts 2023 kl. 19 på Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
- The Youtube Effect – 16.03.23: Et deep dive ned i internettets ultimativt største kaninhul. Spilletid og sted: 16. marts 2023 kl. 19 på Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
- Lige før døden – 20.03.23: På magisk og uforståelig vis udfolder livet sig i al sin pragt. ‘Lige før døden’ vises i Langå Kulturhus. Aftenen begynder med en kort introduktion til filmen af sognepræst Peter Ulvsgaard fra Spentrup, Gassum og Asferg sogne. Spilletid og sted: 20. marts 2023 kl. 19 i Langå Kulturhus, Bredgade 4, 8870 Langå.
- Kampen om mennesket – 21.03.23: Nogle af landets mest prominente stemmer bidrager til debatskabende film om menneskesynet. Spilletid og sted: 21. marts 2023 kl. 19 på Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C.
- Green City Life – 22.03.23: Hvordan skal fremtidens grønne byer se ud? Spilletid og sted: 22. marts 2023 kl. 19 på Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C.
- White Balls on Walls – 23.03.23: Hvad stiller vi op med en kunsthistorie, hvor alle værkerne er lavet af mænd? Spilletid og sted: 23. marts 2023 kl. 19 på Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C.
Prisen pr. billet er 45 kroner (+ billetgebyr på 4 kroner og 94 øre). RANDERS:DOX er en eksklusiv begivenhed med begrænsede pladser, så snyd ikke dig selv for denne oplevelse og køb billet allerede i dag.
Programmet for de enkelte minifestivaler i de 28 deltagende kommuner er blevet udarbejdet i tæt dialog mellem CPH:DOX og de lokale kulturinstitutioner i de deltagende kommuner. Det samlede program for DOX:DANMARK finder du på cphdox.dk/doxdanmark
Kommentarer