Debat og politik

Bevidst- eller ubevidst, men kritisabel forvaltning fra regeringens side

Debatindlæg af Arne Erikslev, samfundsdebattør, Toldbodgade 21, Randers NØ 

Der finder for tiden en livlig debat sted omkring den af regeringen og dens røde støttepartiers tidligere besluttede – før krigen i Ukraine – skattefrie varmecheck på 3.750 kr. til husstande med en årsindkomst på mindre end 550.000 kr. med opvarmingsformer med de største prisstigninger. 

Af aftalen fremgår det, at Klima-, energi- forsyningsminister Dan Jørgensen lovede, at udbetalingen ville ske hurtigst muligt. 

Hans udsagn – bevidst- eller ubevidst – for at tilfredsstille venstrefløjen, politiske vælgergrupper, fagforeninger m.fl. tog ikke højde for, at denne aftales kompleksitet naturligvis ikke kunne forventes overholdt hurtigst muligt, men realistisk tidligst i august/september måned 2022 på grund af samkøring af diverse data og etablerede nye edb-systemer mv. 

Havde han valgt en mere og forenklet / retfærdig kompensation for forhøjede varmeudgifter ved nedsættelse af forskelligartede afgifter / moms generelt, så havde udbetalingen for længst være sket. En sådan handling/aftale kunne også have taget højde for det tilkommende problem med energiforsyninger begrundet med krigen i Ukraine. 

Hjælp til imødegåelse af ekstraordinære varmeforsyningsomkostninger SKAL ikke anvendes til fordelingspolitik med deraf følgende administrative store millionudgifter for samfundet. 

Heldigvis, så har borgmester Birgit S. Hansen (S), Frederikshavn Kommune, taget fat i Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen for at påvirke ham til at genåbne klimaaftalen for forbrændingsanlæg af affald til varmeenergi. Uden for Christiansborg ved mange heldigvis godt, hvad det realistisk drejer sig om.    

Et andet område, som cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS, nærmest betegner som ”lovsjusk” er det forhold, at 2,3 mio. borgere fulgte regeringens anbefalinger og hævede feriepengene (52,1 mia. kr.) i 2020 for ekstraordinære opsparede feriepenge, hvilket kan få den konsekvens, at nogle husstande ender med en så ”høj indkomst”, at de ikke kan få varmechecken.  

Det her område er kun en flig af kritisabel forvaltning fra regeringens side. 

Hvordan kunne regeringen i Minkskandalesagen uden lovhjemmel nedlægge / ekspropriere ikke sygdomsramte minkfarme. Regeringens manglende erhvervserfaring og politiske valgte rådgivere må have sovet i timen eller var hensigten blot at få udraderet det erhverv, som støttepartierne tidligere havde fremsat beslutningsforslag om?

Nej tiden skal fra regeringens side – med Miljøminister Lea Wermelin i spidsen og hendes støttepartier – sandelig bruges på et ”vigtigt” område, som etablering af naturnationalparker overalt i Danmark, der heldigtvis har fået en lunken modtagelse og stor folkelig lokal modstand  ikke mindst om Tranum Klitplantage, som hun ikke ønskede at lytte til, men kun beslutter oprettet ud fra manipulerende analyser.

Kommentarer