112

Betjente mødt af hashlugt fra kældervindue

En god næse førte torsdag aften politiet til en kælderlejlighed i Randers hvor de fandt to påvirkede mænd og en mængde skunk.

Torsdag aften kl. 18.45, da to betjente var ved at afrunde en anden politiforretning på en adresse i Randers, blev de mødt af en kraftig hashlugt, som kom fra et åbent kældervindue i et hus tæt ved.

De to betjente besluttede sig derfor for at banke på og hilse på.

Døren blev åbnet af en 23-årig mand, som boede på stedet, og i værelset var også en 20-årig mand, som var på besøg.

Begge virkede stærkt påvirkede med røde øjne og snøvlet tale.

I lommen havde den 20-årige en pose med skunk, og han blev derfor sigtet for besiddelse af narko, før betjenten fortsatte deres vej hjem.

Kommentarer