Randers By

Anholdt med “russerpose” fyldt med dyre cremer

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.00 en 45-årig mand fra Georgien, der sigtes for tyveri og forsøg på tyveri.

Manden blev anholdt i går kl. 11.32, hvor personalet i Matas i Randers havde tilbageholdt ham, fordi butiksalarmen var gået, da han var på vej ud af butikken.

Manden havde ikke stjålet noget i butikken, men blev fundet i besiddelse af en såkaldt “russerpose” og en bærepose, der indeholdt 11 Vichy-cremer, der formodes at være stjålet fra et andet sted.

Den 45-årige mand fremstilles med henblik på varetægtsfængsling og udvisning af landet.

Kommentarer