112

Anholdt med indrejseforbud

Arkivfoto

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 12.00 en 44-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for at have overtrådt sit indrejseforbud til Danmark. Den 44-årige sejlede med færge fra Halmstad i Sverige til Grenaa, hvor han ankom lidt over midnat.

Her blev han standset i politiets kontrol, og da han viste sig at have en udvisningsdom og ikke måtte rejse til Danmark, blev han anholdt på stedet. Den 44-årige fik for seks år siden en udvisningsdom med indrejseforbud.

Kommentarer