112

Alarm: Politi leder efter person i Gudenå ved Fladbrovej

Østjyllands Politi fik klokken 18.45 anmeldelse om, at der muligvis var en person i vandet i Gudenå, nærmere bestemt omkring Fladbrovej i det vestlige Randers

Østjyllands Politi samt Beredskab og Sikkerhed Randers kørte omgående til stedet for anmeldelsen, og man er nu i gang med afsøgning

Randers Netavis har  talt med vagthavende politikommissær Martin Christensen hos Østjyllands Politi og spurgt:

Hvordan fik I oplysning om hændelsen?

– Vi fik en anmeldelse, at der var set en person i vandet.

Hvor er det nærmere bestemt i Gudenåen?

– Vi er ved området ved Fladbrovej.

Kender I de årsagen til, hvordan personen er havnet i vandet?

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om de nærmere omstændigheder, blot at vi lige nu leder efter en person i vandet.

Randers Netavis følger sagen.

Kommentarer