112

Aktion mod ulovlige knallerter

Arkivfoto

Østjyllands Politis Færdselsafdeling havde fredag aften en særlig aktion rettet mod ulovlige knallerter og andre færdselsovertrædelser.

Første stop var nord for Randers, hvor de fleste mindre byer fik besøg af en eller flere politimotorcykler og -biler. Ved aktionen i Spentrup og byerne omkring standsede politiet fire knallerter, som var konstruktiv ændret til at kunne køre mere en de tilladte 30 km/t. Derudover var der nogle sigtelser for manglende forsikring.

Næste stop var Randers by, hvor der blev stoppet og siget tre personer, der kørte på knallerter, som var konstruktivt ændrede. Derudover blev en bilist sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon og en lidt for hurtig bilist fik et klip i kørekortet.

Herefter kørte færdselspolitiet mod Djursland, hvor der var flere anmeldelser om ulovlige knallerter. Først blev en ung mand på en ulovlig knallert standset i Lime efter en eftersættelse omkring byens stadion. Flere beboere hjalp politiet med at få lokaliseret gerningsmanden, som havde smidt sin knallert og gemt sig i en våd kornmark. Dette resulterede i flere sigtelser, blandt andet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for ikke at have medbragt kørekort, manglende forsikring, manglende styrthjelm, kørsel på fortov samt kørsel på en konstruktiv ændret knallert. Knallerten blev sikret af politiet og afventer nu nærmere undersøgelse.

Turen gik herefter til Hornslet, hvor der blev stoppet to ulovlige knallerter. Den ene af knallerterne ønskede heller ikke at stoppe efter politiets anvisninger, men føreren kunne hurtig se, at politiets offroader ikke kunne rystes af, og han stoppede derfor kort efter. Knallertføreren blev sigtet for manglende forsikring, manglende styrthjelm, fejl og mangler, konstruktiv ændret lille knallert og kørsel på fortov.

Allingåbro fik også besøg af færdselspolitiet, og standsede betjentene en ulovlig knallert, hvor føreren kørte uden styrthjelm. Heller ikke her lykkedes det for føreren at stikke af fra politiets offroader.

Sidste stop på turen var Assentoft og Auning, hvor der blev kontrolleret flere knallerter, men ingen af de kontrollerede var ulovlige.

Alt i alt gav aktionen følgende sigtelser.

– Konstruktiv ændret lille knallert: 11 sigtede
– Manglende forsikring: 4 sigtede
– Manglede styrthjelm: 3 sigtede
– Anvisninger ikke efterkommet af politiet: 3 sigtede
– Hastighed personbil klip: 1 sigtet
– Mobiltelefon anvendt personbil: 1 sigtet
– Kørsel på fortov: 2 sigtede

Kommentarer