Agressiv mand på bytur i Randers
En patrulje blev natten til fredag kl. 00.37 sendt til Storegade i Randers, hvor en mand havde opført sig aggressivt overfor en dørmand og flere andre bargæster.
Betjentene tog kontakt til den 21-årige mand, der virkede meget påvirket af enten alkohol eller stoffer. Han rettede sin aggressivitet mod patruljen, der flere gange forsøgte at tale ham til ro. Da det ikke lykkedes, blev manden anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Han blev kørt til Randers Politistation, hvor han fik lov til at tilbringe natten i detentionen.
Kommentarer