Aggressiv kunde i Rema1000 på Udbyhøjvej sigtet for vold
Søndag kl. 15.05 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Rema1000 på Udbyhøjvej i Randers NØ, hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der, ifølge en medarbejder, var blevet sur og voldsom, da han havde bedt hende om at benytte en kurv, når hun handlede, i stedet for at putte varerne i lommerne.
Medarbejderen har forklaret til politiet, at han havde forsøgt at få hende til at falde til ro, men da hun rakte ud efter en flaske, havde han taget fat i hende og lagt hende ned på gulvet. Mens han fastholdt hende, bed hun ham flere gange i armen og i hans hånd.
Kort efter ankom politiet til stedet og tog over fra medarbejderen.
Under visitationen blev den 27-årige kvinde fundet i besiddelse af en kop og en rismælksfløde, som hun havde puttet i sine lommer. Hun blev derfor sigtet for forsøg på butikstyveri.
Hun blev også sigtet for vold ved flere gange at have bidt medarbejderen i armen og hånden.
Kommentarer