112

Aggressiv gæst på Café K endte i detentionen

Arkivfoto

Østjyllands Politi blev mandag kl. 19.41 kaldt ud til Café K på Storegade i Randers, hvor personalet havde en uønsket gæst, som de ønskede at bortvise.

Gæsten havde optrådt truende og aggressivt over for personalet, der var noget utrygge ved hans tilstedeværelse. Da patruljen kom til stedet fandt de manden på Middelgade, hvor han fortsatte med at være truende og aggressiv – nu også over for betjentene.

Manden blev gentagne gange bedt om at forlade stedet, men han svarede blot med adskillige skældsord, og betjentene endte derfor med at anholde ham og sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev kørt til detentionen i Randers, hvor han fik lov til at tilbringe resten af aftenen og en del af natten.

Kommentarer