112

Afsløret af civile betjente

Arkivfoto

Onsdag kl. 23.55 bemærkede en civil patrulje på Elrovej i Randers NV en motorcykel, der kom kørende på tværs af vejen foran patruljebilen.

Motorcyklen kørte ned i en skakt, hvor den standsede, hvorefter en mand kom op fra skakten og gik i retning mod patruljebilen. Da manden så betjentene, begyndte han at rode i sine lommer og kort efter smed han en ukendt genstand ind under en parkeret bil og fortsatte hastigt videre.

Betjentene fik tilbageholdt den 29-årige mand, der kun kunne se til, mens betjentene fandt de plader hash, han havde smidt ind under bilen. Manden blev sigtet for salg af narkotika, og betjentene besluttede også at kigge nærmere på hans bopæl.

Her fandt betjentene noget mere hash, i en mindre mængde, og den 29-årige blev derfor også sigtet for besiddelse af narkotika. Desuden blev der fundet en springkniv, hvorfor han også blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

Kommentarer