Ældre kvinde udsat for tricktyveri i Øster Tørslev
En 78-årig kvinde, der bor i Øster Tørslev, fik sig en ubehagelig overraskelsen, da hun i går eftermiddag klokken 14.35 blev opmærksom på nogle lyde fra et værelse inde i hendes lejlighed. Da hun gik derind, var en ukendt mand i færd med at åbne hendes skabe og skuffer.
Da kvinden så manden, tog han bøger op af sin rygsæk, som han ville sælge. Han talte ikke og gik derfra, da hun afviste ham.
Kvinden konstaterede efterfølgende, at hun manglede en guldring med en blå sten og et guldarmbånd. Manden, som formentlig kom ind af en ulåst fordør, beskrives som:
A:
- 38-40 år
- dansk
- 165-170 cm
- spinkel af bygning
- brunt hår
- iført mørkt tøj og medbragte mørk rygsæk
Kommentarer