85-årig mand sigtet for spirituskørsel
En kvik borger fulgte efter en ældre mandlig bilist, der mandag kl. 9.45 tankede sin bil på en benzintank på Hobrovej i Randers og samtidigt tankede sig selv op med lidt for meget alkohol.
Borgeren ringede til politiet og fulgte efter bilisten, der kørte til Tranekærcentret, hvor han parkerede. Her kunne det årvågne vidne lede politiet hen til manden, som viste sig at være 85 år gammel. Et pust i alkometeret viste over det tilladte, og manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kommentarer