112

80 sigtet efter færdselsindsats i weekenden

Arkivbillede

Østjyllands Politis færdselsbetjente var i weekenden ekstra til stede på vejene i forbindelse med en del arrangementer i det østjyske.

I alt blev 80 personer sigtet for forskellige overtrædelser af færdselsloven. 29 personer står til en betinget frakendelse af kørekortet, en enkelt til en ubetinget frakendelse. 41 fik klip i kørekortet.

De fleste blev taget i at køre for stærkt, men flere havde også mobilen fremme under kørslen.

Resultaterne fordelte sig på følgende vis:

Hastighedssager
28 x hastighed på landevej: 20 til klip, fem til betinget frakendelse, tre til bøde
17 x hastighed på motorvej v. 130 km/t.: 10 til betinget frakendelse og syv til bøde
16 x hastighed på motorvej v. 110 km/t: 10 til klip og fem til betinget frakendelse, en til bøde
5 x hastighed ved færdselstavler: Tre til klip, to til betinget frakendelse samt én til ubetinget frakendelse
3 x hastighed i bymæssig bebyggelse – to til klip og en til betinget frakendelse

Øvrige
15 x kørsel med håndholdt mobil
10 x tæt kørsel: Fem til klip og fem til betinget frakendelse
4 x kørsel uden sele
3 x ulovlige overhalinger – alle fik klip
3 x kørsel uden førerret
2 x narko- og spritkørsel

Kommentarer