Randers By

66-årig benægtede hans fratagelse af førerretten

En 66-årig benægtede overfor politiet at hans førerret var taget fra ham, alt imens han blev sigtet for spirituskørsel. Arkivfoto

En 66-årig mand blev torsdag klokken 9.30 standset på Toldbodgade i Randers.

Her blev han testet for spiritus, og testen viste en promille på mere end det tilladte.

Han blev derfor sigtet for spritkørsel.

Det viste sig desuden, at hans førerret var inddraget ved en tidligere lejlighed, hvorfor han også blev sigtet for at køre bil uden køretilladelse.

Han erkendte at have drukket øl, men nægtede at være bekendt med, at hans førerret var inddraget.

Kommentarer