54-årig fremstillet for Retten i Randers
Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 12.30 en 54-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han sigtes for at have solgt amfetamin og for besiddelse af amfetamin og hash.
Han blev anholdt onsdag aften på en adresse i Randers, efter Østjyllands Politis specialpatrulje havde ransaget lejligheden og fundet de ulovlige stoffer og et større kontantbeløb.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.
Kommentarer