Randers By

5000 kroner i bøde til China Wok House i Randers

En sur smiley gik til China Wok House i Randers C den 18. maj efter et besøg fra Fødevarestyrelsen. Arkivfoto

Den kinesiske restaurant China Wok House i Randers har fået tildelt en sur smiley af Fødevarestyrelsen, oveni faldt en bøde på 5000 kroner. 

Da Fødevarestyrelsen tog forbi China Wok House i det indre Randers den 18. maj, blev det en dyr affære for restauranten. Rengøring og håndtering af fødevarer levede ikke op til standarden, hvor de udsendte fandt flere mangler.

Kontrolrapporten afslører blandt andet en noget uhumsk opbevaring af chips i beskidte plastbøtter, der var gule af gammelt fedt. Herudover blev der fundet gamle madrester i tilberedningsrummet, hvor skåle med madvarer der ventede på at blive brugt i madlavningen var fyldt med snavs.

Ikke nok med det, fandt styrelsen også skimmelvækst i kælderen. Derfor er China Wok House blevet informeret om krav og hvilke mangler restauranten har, i håb om at de vil forbedre sig til næste gang, hvor Fødevarestyrelsen vil ligge dem et opfølgende besøg.

 

Kommentarer