112

44-årig mand kørte narkokørsel uden kørekort

Arkivfoto

I går klokken 11.09 stoppede en patrulje en 44-årig mand på Skræddervej i Randers NV.

Manden skyndte sig at indrømme, at han ikke kunne fremvise et kørekort, da han var blevet frakendt retten til at køre bil.

Han virkede påvirket af narko og forklarede da også, at han røg hash dagligt, men at han senest havde røget en joint aftenen før.

Ikke desto mindre gjorde narkometeren udslag på cannabis. Manden blev anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten. 

Kommentarer