31-årig kvinde sigtet for hvidvask
Østjyllands Politi fremstillede tirsdag kl. 09.00 en 31-årig kvinde i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Hun sigtes for hvidvask ved forud for den 23. august at have overført et større beløb til en bitcoin-wallet for at sløre pengenes oprindelse.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.
Kommentarer