Randers By

28-årig mand uden kørekort mistede sin bil

Arkivfoto.

En patrulje fra Østjyllands Politi valgte mandag klokken 11.46 at beslaglægge en 28-årig mands bil, da de standsede ham på Langgade i Randers. 

Betjentene kunne genkende den 28-årige, da de kørte forbi ham, og da de vidste, at han var frakendt kørekortet, vendte de om og fik dirigeret ham ind til siden.

Da det var tredje gang inden for tre år, at den 28-årige blev standset uden kørekort, blev hans bil beslaglagt med henblik på at få den konfiskeret. Da den 28-årige virkede narkopåvirket, blev han også sigtet for narkokørsel.

Kommentarer