28-årig kvinde sigtet for vold
Søndag klokken 19.24 blev Østjyllands Politi kaldt til Hobrovej i Randers C, hvor en kvinde var blevet slået i ansigtet.
Kvinden forklarede, at hun havde holdt stille i sin bil ud for Hobrovejens Skole. På et tidspunkt bemærkede hun en kvinde på fortovet, som gik hen imod bilen.
Kvinden i bilen rullede sideruden ned for at høre, hvad kvinden ville, og her blev hun tildelt to knytnæveslag i ansigtet. Der opstod tumult, og den voldelige kvinde forlod stedet.
Kvinden i bilen kunne give et meget præcist signalement og sendte betjentene i retning af den kvindelige gerningsmand. Betjentene kunne derfor kort tid efter anholde og sigte den 28-årige på Nyvangsvej.
Kommentarer