Randers By

23-årig varetægtsfængslet for overfald

Østjyllands Politi fremstillede fredag formiddag en 23-årig mand i retten i Randers. Manden var sigtet for onsdag den 30. november 14.30, at have tildelt en jævnaldrende flere knytnæveslag i ansigtet, så han faldt om på jorden.

Herefter var den forurettede blevet tildelt flere spark i hovedet med en kraftig støvle. Den forurettede blev desuden truet med at blive stukket ned, hvis ikke han betalte 4.000 kroner. De to personer kendte hinanden.

En 24-årig mand er allerede fængslet i sagen. Han blev fremstillet i grundlovsforhør 2. december, og er sigtet for at have deltaget i overfaldet, der skete på en adresse i Randers.

Grundlovsforhøret endte med, at den fremstillede blev varetægtsfængslet i fire uger.

Kan du lide, hvad du læser ? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

Kommentarer