Randers By

22-årig skyldig i drab på åben gade i Randers

En 22-årig mand er ved Retten i Aarhus kendt skyldig i at have skudt en 26-årig mand med en maskinpistol på åben gade i Randers. Det skriver Ritzau.

Skyderiet fandt sted 29. februar i år i det sydlige Randers. Ofret overlevede i første omgang, men der tilstødte komplikationer. 25. april afgik ofret ved døden.

Det retlige efterspil er oprullet over otte retsmøder ved Retten i Aarhus, og tirsdag formiddag har de seks nævninger og tre juridiske dommere afsagt skyldkendelse.

Dommere og nævninger finder den tiltalte skyldig i ulovlig besiddelse af en maskinpistol.

Skyderiet i Randers foregik ved, at gerningsmanden kom kørende i en mørk Passat. Han steg ud af bilen og skød to gange mod den 26-årige på tæt hold.

Derefter gik gerningsmanden tilbage mod bilen. Undervejs vendte han om og affyrede fire salver med maskinpistolen mod ofret, som nu lå på gaden og skreg af smerter.

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

Kommentarer