Randers By

22-årig i livsfare efter knivoverfald

Et større slagsmål i Storegade lørdag aften, sendte en 22-årig mand på sygehuset i livsfare. Arkivfoto

Lørdag aften klokken 21:56 blev der via 112 anmeldt et slagsmål mellem cirka 15 personer i Storegade i Randers ud for nummer 15.

I forbindelse med slagsmålet blev en 22 årig mand stukket med kniv tre gange, med skade på den ene arm og maveregionen til følge.

Manden er stabil, men var ved ankomsten til sygehuset i livsfare, som følge af de påførte knivstik. Tilskadekomne er fra Aarhus.

Østjyllands Politi var hurtigt på stedet med flere patruljer, hvilket førte til anholdelse af den ene gerningsmand til overfaldet tæt på gerningsstedet. Den anholdte er en lokal mand på 26 år.

Ud fra vindeafhøringer på stedet blev det oplyst, at der var flere personer om overfaldet, hvorfor politiet eftersøger yderligere gerningsmænd til sagen.

Der foreligger for nuværende ingen motiv til slagsmålet, så der foregår et større efterforskningsarbejde for politiet i forbindelse med sagens opklaring.

Kommentarer