21-årig fik røvet sin pung natten til søndag
En 21-årig mand anmeldte i går, at han natten til søndag mellem kl. 4.45 og kl. 5.05 blev udsat for et røveri på vej hjem fra en bytur.
Den 21-årige forklarede, at han kom gående i Randers via Nørregade til Adelgade, hvor en mand henvendte sig til ham. Men hvad der begyndte som en venlig samtale udviklede sig hurtigt, hvor manden bad ham aflevere sin pung.
Da den 21-årige nægtede, fik han tildelt et slag på siden af ansigtet, hvorefter gerningsmanden lykkedes med sin ærinde og stak af. Han beskrives som:
• Ca. 180 cm.
• Mellem 18 og 20 år
• Mørk i huden
• Iført sort tøj
• Speciel frisure, muligvis cornrows
• Talte med britisk accent
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, som kan have set episoden eller har oplysninger om gerningsmanden, på 114.
Kommentarer