20-årig stjal øl og mobiloplader fra Føtex
Tirsdag aften kl. 21.05 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Føtex på Dytmærsken i Randers, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv, der var blevet taget i at stjæle to six-packs med øl og en mobiloplader.
Da politiet ankom til stedet, blev den 20-årig mand sigtet for butikstyveri, og de stjålne varer blev leveret tilbage til Føtex.
Det viste sig, at den 20-årige mand var efterlyst i en anden politisag, og han blev derfor anholdt og kørt til politigården i Randers til afhøring.
Kommentarer