18-årig forsøgte at sælge kokain via snapchat
Østjyllands Politis specialpatrulje skrev torsdag sammen med en person, der solgte narko via Snapchat. I den tro at han skrev med nogle potentielle købere, lavede sælgeren en aftale om at mødes på en adresse i Randers C.
Den 18-årige sælger ankom til stedet i bil, og da den civilklædte betjent tog kontakt til ham, sad han og viftede med en pose kokain. Men i stedet for de aftalte 500 kroner fik han en tur på bagsædet af politibilen ind til politigården i Randers samt en sigtelse for salg af narkotika.
Kommentarer