17-årig udsat for grov vold
Østjyllands Politi fremstillede tirsdag kl. 13.30 i Retten i Randers to mænd på 18 og 20 år, der sigtes for vold og vold af særlig farlig karakter ved i aftes kl. 20.15 på Tingvej i Hornslet at have overfaldet en 17-årig dreng ved at vælte ham omkuld og sparke ham flere gange i ansigtet og på kroppen.
De er desuden begge sigtet for ulovlig tvang og frihedsberøvelse af den 17-årige dreng ved efterfølgende at have tvunget ham til at udlevere sin mobiltelefon og truet ham til at følge med dem.
Den 20-årige er desuden sigtet for tre tilfælde af vidnetrusler, dels mod den 17-årige dreng og dels mod tilstedeværende vidner til overfaldet, ved verbalt at true med vold og deslige, hvis de blandede sig eller kontaktede politiet.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.
Kommentarer