17-årig anholdt for narkokørsel på scooter
En 17-årig ung mand blev i går klokken 12.22 anholdt og sigtet for at køre narkokørsel på Viborgvej i Randers NV.
En patrulje så den 17-årige komme kørende på sin scooter med en 18-årig passager bagpå.
Ingen af dem bar styrthjelm, og betjentene stoppede knallerten. Da føreren af knallerten virkede påvirket, besluttede betjentene at teste for narko. Det viste sig at være en god idé. Narkometeret gav udslag, og den 17-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.
Politiet kører i denne uge en landsdækkende kampagne mod narko-og spritkørsel. Hjælp os med at forebygge sprit- og narkokørsel. Tænk dig om, før du sætter dig bag rattet og hjælp dine venner med at tage den rigtige beslutning.
Kommentarer