Paderup

1.500 jobansøgere til samtale hos Bilka på to dage

Klokken ni i morges startede et af danmarkshistoriens største rekrutteringsarrangementer, hvor Bilka i løbet af i dag og i morgen skal have over 1.500 ansøgere til samtale.

30 Bilka medarbejdere er kommet til Randers fra hele landet. De gennemfører den første indledende samtale med ansøgerne for at indsnævre feltet, der endelig skal blive til knap 400.

Allerede på de første to timer, var der afholdt samtaler med 250 ansøgere, og arrangementet fortsætter hele dagen mandag og igen i morgen tirsdag hos Tradium i Paderup.

Der skal i alt besættes 400 stillinger i det nye Bilka i Randers Storcenter, og med det store antal ansøgere tyder alt på, at Bilka kan sætte et velmotiveret hold, når varehuset åbner til sommer.

Lidt ud over det sædvanlige har Bilka valgt at kalde alle interesserede til samtale. Det vil sige, at der ikke har været en udvælgelsesproces forinden blandt de indsendte ansøgninger.

Kommentarer