Diana Glad Jørgensen er spastisk lammet, men måtte i sidste uge aflevere sin batteridrevne handicapcykel fordi Randers Kommune i modsætning af Norddjurs Kommune mener, at hun er for rask.

Den 31-årige Diana fra Grenå blev født med en spastisk lammelse, og har svært ved at gå selv kortere strækninger.

Skal hun gå længere end 50 – 100 meter, må hun ind imellem holde pause. Hun har meget ringe balanceevne og skal helst have støtte. Nu har hun også begyndende ledegigt i begge knæ og hofter.

Fra Norddjurs Kommune blev Diana Glad Jørgensen udstyret med en almindelig trehjulet handicapcykel fra hun begyndte at gå i børnehave.

Da hun blev voksen har det betydet at hun kunne være selvhjulpen i forhold til indkøb, møder, aftaler o.lign. Det har også betydet, at hun i store træk selv kunne komme omkring til familien og vennerne.

I starten af 2016 kunne en almindelig trehjulet cykel ikke mere klare hendes behov. Den var for hård til hendes fysik og motorik. Derfor blev hun bevilget en trehjulet el-cykel. Det betød, at hun kunne opretholde sin selvstændighed og det sociale liv.

I september måned 2016 flyttede Diana til Randers Kommune. Hun fik cyklen med fra Grenå. Det var hun glad for, fordi hun holder meget af at cykle. Derfor var en stor hjælp for hende, at kunne få den med til Randers, da hun har mange venner og bekendte i byen, som hun ofte besøger og har det sjovt med.

Glæden ved at flytte til Randers Kommune skulle imidlertid blive kort. I maj måned 2017 gik cyklen i stykker. Derfor kontaktede hun Randers Kommune for få en anden. Men det blev afvist af visitationsenheden.

Diana forstår ikke afslaget. Hun har haft en sådan cykel hele sit liv, og som hjælper hende til at være et selvstændigt menneske.

Som begrundelse for afslaget forklarede visitationsenheden, at hun er for rask til at få en el-cykel. Hun blev henvist til enten at benytte flex taxa eller bybus.

– Jeg fik besked på, at hvis ikke jeg kan benytte bybus eller flex taxa, så kunne jeg da låne en rollator, fortæller Diana Glad Jørgensen.

Selvom hun skulle gå med en rollator, vil det ikke være muligt at færdes i byen da det går for stejlt opad og nedad. Hun ville stadigvæk skulle bruge for mange kræfter på at gå længere strækninger.

Diana fik senere kontakt til Hjælpemiddelhuset, som har et cykelprojekt. Det indebærer, at man kan låne en cykel i tre måneder. For Dianas vedkommende blev lånetiden forlænget, fordi hun havde fået afslag af Visitationsenheden. Men i sidste uge gik den ikke længere. Hun måtte aflevere den hårdt tiltrængte cykel.

– Nu kan jeg ikke bare lige smutte ned og handle, men er helt afhængig af min søster, som kommer og henter mig en gang imellem forklarer Diana, som fastslår at det ikke er en holdbar løsning i længden.

Hun er tilknyttet ungegruppen i Psykiatriens Hus, hvor hun er glad for at komme. Her er der jævnligt arrangementer om aftenen, og de slutter som regel når bybusserne er ved at være indstillet. Flex taxa er heller ikke nogen god løsning, fordi det er svært på forhånd at vide, hvornår man vil hjem, og fordi den skal bestilles mindst en time i forvejen, og ventetiden er ukendt.

– Situationen begrænser mig og min frihed meget, og allerede nu er jeg mere eller mindre isoleret her i min lejlighed, bemærker Diana.

Hun har tendens til depression, og går i den forbindelse til psykiater. Men det hjælper Diana at være sammen med ligesindede i Psykiatriens Hus. Nu er hun ikke længere så fleksibel, og det er medvirkende til at ødelægge hendes motivation for at komme ud og være social.

– Jeg kan godt gå lidt længere end de 50 – 100 meter, hvis det er en god dag, indskyder hun, men skal alligevel have støtte fra andre på grund af den manglende balanceevne, og fordi kroppen hurtigt bliver belastet og tung.

Diana kan hurtigt blive træt, og er dermed ikke veloplagt og selskabelig, som hendes venner, når de mødes. Derfor sker det tit, at hun ønsker at komme hurtigt hjem igen, men det er heller ikke mere muligt uden cyklen.

Udover at cyklen gør Diana fleksibel, så er den medvirkende til at holde hende i gang, uden unødvendig belastning, og gør hende som tidligere nævnt selvhjulpen.

– Cyklen er helt afgørende for, om mit liv fungerer, konstaterer Diana, og håber på at Randers Kommune vil ændre deres beslutning.

Randers Netavis forsøger at få svar på en række spørgsmål til Randers Kommune.