Fårup

Person omkommet i brand ved Purhus

Se billedserie Foto: Fra video af alarm112midtjylland.dk

Østjyllands Politi blev i dag kl. 08.01 alarmeret om en brand i et hus på Hovedvejen i Purhus ved 8990 Fårup.

Se video nederst i artiklen.

Indledningsvis forlød det at alle var ude af huset. Desværre kunne det i forbindelse med efterslukningen konstateres, at der lå en brandskadet død person ved garagebygningen, hvor branden formentlig er opstået.

Østjyllands Politi undersøger sammen med Rigspolitiets teknikere i øjeblikket brandstedet for at fastslå omstændighederne og muligt årsagen til brandens opståen.

Østjyllands Politi er ved at foretage underretning af de pårørende til den indebrændte person.

Randers Netavis har på stedet talt med Indsatsleder Christian Nøddelund hos Beredskab Randers, som udtaler:

– Vi kan ikke endnu oplyse om, hvordan branden er opstået eller yderligere omstændigheder omkring branden. Det vil være politiet, der foretager de tekniske undersøgelserne.

Video optaget af alarm112midtjylland.dk

Kommentarer