Menighedsrådet i Spentrup forsøger en ny metode til at blive den voksende rågekoloni i præstegårdshaven kvit: et specialdesignet fugleskræmsel, der kan skelne råger fra andre fugle og variere sine skræmmende lyde.

Hvad gør man, når rågerne forstyrrer freden og sviner et område til. Umiddelbart er det svært at finde løsninger, for rågerne er fredede, og deres reder sidder i træernes toppe, 20 meter over jorden. Eneste mulighed indenfor lovens rammer er en regulering af ungerne, som må skydes fra 1. maj til 15. juni.

Spentrup menighedsråds erfaring er, at den regulering ikke batter noget. Sidste år søgte man som altid Naturstyrelsen om tilladelse til at regulere den nye generation i præstgårdshavens rågekoloni. 108 rågeunger blev skudt. Alligvel vendte kolonien stærkt tilbage i år med endnu mere larm og endnu flere klatter. Menighedsrådet kom derfor frem til , at det var tid til at tage nye midler i brug. I øjeblikket afprøves et specialdesignet fugleskræmsel, der om muligt skal spolere rågernes hverdag i en grad, så de vælger at fortrække.

Råger er fredede i Danmark. Kun ungerne må skydes fra 1. maj til 15. juni. Foto: NatureGate

Foulum-virksomhed

Det specielle fugleskræmsel, går under navnet Animan og er sat i produktion af tre forskere fra Aarhus Universitet, der sammen har dannet virksomheden Wildlife Communication Technologies (WCT), som holder til i Agro Business Park i Foulum. Skræmslet, der kører på solceller, kan som det eneste af sin art lytte og artsbestemme dyrene omkring sig. På den måde kan det målrette sine lyde til rågerne, lade andre fugle gå og på den måde undgå at blive en del af baggrundsstøjen. Det kan også variere sine skræmmelyde, hvis de ikke virker i første omgang.

Effekten er ikke udeblevet, fortæller menighedsrådsmedlem, Niels Aage Petersen, der er tovholder på projektet.

– De ældre fugle lader sig ikke skræmme. Men naturkendere, der holder et vågent øje med stedet, mener, at de unge fugle er forvirrede og forstyrrede i øjeblikket. Det kan måske hindre dem i at bygge rede eller reducere antallet af unger, fortæller han.

Fem i Danmark

Animan er stadig i udviklingsfasen. Der er produceret 100 skræmsler og solgt 75 – 10 til udlandet, resten i Danmark, fortæller udviklingsingeniør i WTC, Allan Kirkegaard Nielsen.

– De fleste er placeret på marker, hvor afgrøden skal beskyttes mod gæs eller råger. Kun fem af de solgte skræmsler har fået den svære opgave at skræmme en rågekoloni væk. Ét skræmsel er opgaven lykkedes for, nemlig det allerførste, der blev solgt for to år siden til Hotel Koldingfjord. Her er rågekolonien flyttet til den anden ende af skoven. Andre steder er kolonien blevet forstyrret og begrænset, oplyser han.

Niels Aage Petersen og resten af menighedsrådet i Spentrup drømmer om en præstegårdshave helt uden råger – lige så idyllisk, som den gamle gule hovedbygning og omgivelserne i øvrigt indbyder til. Men en reduktion af rågekolonien vil også være en succes.

Indtil videre krydser man fingre og siger undskyld til naboerne for eventuelle gener fra det højrøstede fugleskræmsel. I slutningen af maj, skal menighedsrådet beslutte, om Animan skal retur eller anskaffes permanent. Det vil i så fald koste cirka 15.000 kroner.