Læserbrev af Anne Hjortshøj (Havndal) og Lise-Lotte Leervad Larsen (Randers), Byrådsmedlemmer for S

Her på årets første dage er det tid til at kigge tilbage på vores første år, som medlemmer af Randers Byråd. Begge husker vi tilbage, hvor benovede vi var over alt det nye, vi skulle i gang med at lære. Sprængfyldt med ambitioner og et stort gå-på-mod gik vi til mødet med alle de nye kolleger. Det har både været et spændende og lærerigt, men også et udfordrende år. Et år, hvor læringskurven har været temmelig stejl.

Da champagnepropperne og raketterne nytårsaften fløj omkring os, var det ikke kun begyndelsen på et nyt år, men også starten på et nyt kapitel i vores liv, som medlemmer af Randers byråd.

En af de oplevelser som står tydeligt, var første gang vi trådte ind i byrådssalen og satte os i den store stol. Ydmygheden og stoltheden over at have fået opbakningen til at kunne udfylde en plads i Randers Byråd. Det at træde ind i den kommunale forvaltning og hele det maskineri, som står bag, var overvældende.

Hvordan sommerfuglene fløj rundt i maven første gang, man tog ordet på et byrådsmøde – efterfulgt af traditionen med at modtage en 2-krone fra en erfaren byrådskollega i salen.

At være med i en socialdemokratisk gruppe på 13, hvoraf en stor del er nyvalgte og med borgmesteren siddende for bordenden, har bestemt krævet nogle interne drøftelser og udfordringer. Vi er ikke enige om alting, men heldigvis er der højt til loftet i vores gruppe, og alle har mulighed for at komme til orde. Som i enhver ny gruppe, har vi skulle lære hinanden at kende – vi nye lærer af de erfarne og omvendt. Vi har og diskuterer politiske mål og måder at komme dertil.

Det der politisk har fyldt meget i 2018 har været økonomien. Kommunens økonomi var dårligere end forventet. Det forrige byråd havde ikke fulgt op på institutionernes budgetoverskridelser. Især velfærdsområderne var hårdt ramt. På skoleområdet var der store budgetoverskridelser – det samme var gældende på omsorgsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Vi fik en brat opvågning – og vores egne drømme, ønsker og løfter blev for en tid sendt et stykke længere ud i horisonten. Som i enhver anden husholdning gælder det om at have styr på indtægter og udgifter. Vi har skulle tage nogle nødvendige, svære og hårde beslutninger.

Nok er det brede samarbejde hen over midten blevet styrket, og det er tydeligt, at den politiske balance har rykket sig. Retorikken fra nogle af enmandspartierne har været hård. Ønsker de i virkeligheden blot, at stille os i et dårligt lys? Kampene om velfærd eller byen til vandet og andre “prestige projekter ”, som det i folkemunde omtales som, har fyldt en del. Men det er som hønen og ægget – hvad kom først, hvad er hinandens forudsætning? Postnummer 8900 er det 3. fattigste i hele Danmark. Vores skattegrundlag er lavt og det udfordrer vores økonomi – særligt fordi den kommunale udligning er med til at skabe et skævt Danmark. Vi er en fattig kommune. Vi har brug for erhvervsaktive borgere i vores kommune. Vi har brug for borgere, som giver os et bedre økonomisk grundlag, så vi kan give den velfærd til borgerne, som vi ønsker. Det kræver, at der er arbejdspladser til vores borgere, at vejene er uden huller, at vi er attraktiv som bosætningskommune, at vores børn og ældre kan blive passet, og at vi har gode folkeskoler og at balancen mellem by og land er fornuftig.

Vi er blevet kritiseret for ikke at bruge det røde flertal – men har vi overhovedet et reelt rødt flertal i Randers Byråd? Kan og vil vi samarbejde med personer/partier, som bygger en stor del af sin politik på at udstille forskelle og fejl – måske for at komme til at se bedre ud selv?

Vi er politisk uenige om nogle ting – det er demokrati, men når politik går over til at udstille enkelt personer og derved gå efter personen i stedet for bolden, så bliver politik mudret. Lad os nu holde fokus på bolden og holde diskussionen på egen banehalvdel.

I 2019 har vi som ambition at være med til at forbedre socialdemokratiets kommunikation. Vi har et ønske om at være mere tydelige i fremtiden.

Vi valgte ved dette års budget det brede samarbejde – et samarbejde som har været savnet. Det har bestemt ikke været nemt, og det har betydet, at der skulle klippes en hæl og tå flere steder.

Budgetlægning for de kommende år, er nok byrådets vigtigste tilbagevendende opgave, for det er her at rammerne for kommunens økonomi og retning lægges fast. Vi har lavet et budget, det sikrer at vi også fremadrettet er herre i eget hus. Hvor der i højere grad end tidligere er styr på indtægter og udgifter.

Vi kunne godt have tænkt os flere midler til udvikling af specielt vore børn og unges muligheder. Det blev der ikke plads til i budgettet for 2019. Men vores erfaringer fra denne budgetlægning vil vi bruge til at forsøge at sikre flere midler til vores mærkesager.

Det første år i byrådet har lært os, hvor vigtigt det er alt holde fast i egne værdier og holdninger.

Vi har alle en stemme, og vil vi forandre, skal vi samarbejde, gå på kompromis og søge de langsigtede løsninger. Sammen er vi stærke – vi skal bygge broer og ikke kløfter. Vi har blikket fasttømret på fremtiden – på det vi kan ændre. Det er ikke alle beslutninger, vi er stolte af – men vi bøjer os for flertallets beslutninger, og fortsætter vores arbejde videre derfra. Vores holdninger og værdier ændrer sig ikke, blot fordi det ikke lykkes i første omgang. Ja, vi har lavet fejl, og ja vi har måtte bøje os for flertallets beslutninger, men det er også lykkes os, at flytte vores kollegaer mod vores synspunkter. I valget mellem fejlfinding og fremadrettede beslutninger, vælger vi det fremadrettede arbejde. Det indebærer en risiko for engang imellem at ”træde forkert” og dermed at få kritik. Men vi vil altid forsøge at gøre beslutninger bedre – også selv om vi risikerer at ”få snavsede fingre”.

I 2019 fortsætter arbejdet med at udvikle vores fælles kommune.

Godt nytår.