Navnenyt

Vinder af den 22. tegnekonkurrence for BørneKultur

En vinder er fundet blandt de 244 spændende og flotte tegninger, børn i alderen 6-14 år havde sendt ind til BørneKultur Ugens tegnekonkurrence, hvor temaet i år var ”Mit yndlingssted”.

yndlingssted”.

For 22. gang afholdt BørneKultur Ugen fernisering på Randers Bibliotek, hvor de fremmødte kunne fejre årets udvalgte børnetegning. Tegningen bliver brugt som plakat og forside til programmet for BørneKultur Ugen 2019, der løber af stablen i skolernes efterårsferie i uge 42, hvor der et væld af forskellige spændende aktiviteter til og for børn.

De tre dommere, museumsdirektør Lise Jeppesen fra Randers Kunstmuseum, kunstmaler Pia Græsbøll Ottesen og kunstkender Claus Ørsted kom igen på en svær opgave. I år var der mange dygtige tegnere. Der var mange tegninger af Djurs Sommerland, computerspil, dyr og sport. Men blot en tegning måtte de vælge. De endte med 3 iøjnefaldende, men meget forskellige tegninger.
En af tegningerne var for hurtig at aflæse, den efterlod ikke noget til beskueren at dvæle ved, en anden havde for mange små, men smukke detaljer til plakatformat. Valget faldt derfor på en meget anderledes tegning.

En tegning som alle 3 dommere havde svært ved at lægge fra sig og som blev ved med at spøge på nethinden. Om tegningen siger de tre dommere. Tegningen har kvalitet som plakat i farvesammensætningen, frækt med orange sand og skorsten. Den sætter tankerne i gang og vækker ens nysgerrighed. Tegningen stiller spørgsmål om yndlingssted, og så er det spændende hvilken historie, der ligger bag tegningen. Denne tegning giver alle lov til at vælge et indre hemmeligt yndlingssted.

Tegningen er lavet af Julius Dyrbye Andersen fra 5.c på Randers Realskole. Det er første gang Julius deltager i en tegnekonkurrence og han synes, det er sjovt at tegne.

Julius har lavet sin tegning på skolen efter oplæg fra billedkunstlæreren. Julius brugte den første halve time på at tænke over, hvor hans yndlingssted var. Noget med Danmark, sump og spænding, men det var for svært at tegne med for mange detaljer. Så fik han idéen om en vulkan. En vulkan kan skabe liv og den ødelægger og det var et sted, han aldrig havde været, men godt kunne tænke sig at komme. Så gik han i gang med oliekridt, maling, farveblyanter, posca tusser og tusser.

Tegningen viser en vulkan indefra. Der er hul til røg og et hul, så mennesker kan slippe ud. I midten af tegningen er en dæmonstav med krystaller. Lavaen bobler lystigt rundt om de to piratfisk, der sidder på armen til dæmonstaven og under dem er en afpillet knogle. Det er en forhindringsbane ud af en vulkan, et sted der er svær at udforske.
Julius vil gerne være arkitekt og bruge sin fantasi til at skabe spændende fly, der kan redde folk fra at falde ned med fly.

De 500 kr. som Julius vandt, skal måske bruges til en ny PlayStation4.

Alle de indsendte tegninger kan ses på Børnebiblioteket i august, hvor også Julius’ vinder plakat er hængt op. I kælderen i Kulturhuset kan man også ses de 21 flotte plakater fra de 21 år BørneKultur Ugen har været afholdt. 21 fantastiske plakater med hver sit tema og med hver sin historie fra BørneKultur Ugen i Randers, som Kulturelt Samvirke har været arrangør af i 22 år.

Kommentarer