Af Henriette Malland, Velfærdslisten

Så kom den. Hvidbogen om Fremtidens Randers. Endnu et dokument, der får håbet op – men som intet lover. Fyldt med visioner, buzzwords og flotte hensigtserklæringer. Men bag ordene mangler der stadig dét, der virkelig batter: politisk vilje til at handle.

Vi vidste det i forvejen. Hvidbogen er et symptom på det samme mønster, vi har set i Randers længe: fine ord på glittet papir, mens virkeligheden udenfor byrådssalen bliver mere og mere presset. Der tales om “investering i mennesker”, men når det kommer til de unge i vores by – dem, der hverken er i job eller uddannelse – så er der larmende tavshed.

Alligevel prioriteres der igen og igen proces over handling. Hvidbogen – og den tilhørende borgerproces – er budgetteret til hele 1,7 millioner kroner. Det er et betragteligt beløb, som kunne have gjort en konkret forskel ude i virkeligheden. Forestil dig, hvad vi kunne have sat i gang for de penge, hvis de var gået direkte til målrettede ungeindsatser.

Siden jeg trådte ind i byrådet, har jeg kæmpet for, at vi laver et konkret og ambitiøst investeringsprojekt målrettet netop de unge. Et projekt, der handler om at give dem en reel chance – med støtte, uddannelsesmuligheder, jobforløb og opfølgning.

Og lad mig gøre én ting helt klart: Det er ikke, fordi vi mangler dygtige medarbejdere eller en kompetent arbejdsmarkedsforvaltning. Vi har både faglighed og engagement. Det, vi mangler, er politisk vilje. Det er et spørgsmål om prioritering – og her bliver de unge alt for ofte tabt, mens pengene går til endnu en strategi, endnu et oplæg, endnu en borgerproces.

Der tales i Hvidbogen om, at “alle stemmer skal høres”. Men når hverken borgernes erfaringer eller konkrete politiske forslag bliver taget alvorligt, så er det svært at se Hvidbogen som andet end endnu et stykke papir uden retning.

Hvis Randers vil have en fremtid, vi alle kan være stolte af, så kræver det mere end visioner – det kræver handling. Og den burde være startet for længst.