Assentoft

Venstrekvinde er stolt

Susanne Ringe Sørensen er byrådsmedlem for Venstre i Randers Kommune.

Læserbrev af Susanne Ringe Sørensen, Assentoft – medlem af Randers Byråd, Venstre.

I dag er der vedtaget et budget for Randers kommune. Et budget, jeg er rigtigt stolt af.

Jeg er særligt glad for den hjælpende hånd, vi giver til unge mellem 15 og 25 år, der er i en periode i deres liv, hvor de oplever bump på vejen.

Vi skal give en hjælpende hånd og guide dem igennem en svær periode i deres liv. Den hjælp skal ske i samarbejde med forældre og deres nærmeste netværk.

I samarbejde med familieafdelingen, socialforvaltningen, uddannelseshuset samt en masse andre etablerede instanser i vores kommune, skal der laves en samlet indsats for de unge.

De unge skal også have mulighed for bolig i trygge rammer i en periode op til 2 år. Der vil være meget fokus på job eller uddannelser for de unge, og der vil være et tæt samarbejde med erhvervslivet, så de unge bedst muligt kan komme videre i livet.

Kommentarer