Velbesøgt grundlovsfest ved Kildevang i Langå
Flot fremmøde og fint overskud til grundlovsfesten arrangeret af Lions Langå
Mange valgte at bakke op om grundlovsfesten, der var arrangeret af Lions Langå på plænen ved Kildevang. Der blev handlet, både i ”loppe teltet”, og ved de mange boder på pladsen. Der blev også købt mange lodder både i tombolaen og skrabelodder. Malte Larsen holdt grundlovstale, der blev underholdt med god musik i teltet, folk fra Busbjerg gav prøver på dette års spil og motorsavskunstner Dan U. Nissen fremstillede en flot ugle, som senere blev solgt på auktion.
– Der var en rigtig god stemning på pladsen hele dagen og der blev solgt masser af pølser, is, kager og forskellige læskedrikke. Den gode omsætning gav et overskud på mellem 25.000 og 30.000 kroner, skriver Niels Drescher Pedersen fra Lions Langå i et opslag på Facebook.
Kommentarer