Værum

Værum GF får støtte til børnegymnastik hold: VÆRUM Baby & Børne fræs

Foto: Værum GF

Med støtte fra bla. DIF og DGI’s foreningspulje kan Værum GF nu sætte gang i den første sæson af Værum Baby og Børne fræs, som foregår midt i landsbyen – i byens forsamlingshus 

Værum Gymnastik Forening i landsbyen Værum v. Randers har fået 12.000 i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje. Med bevillingen kan Værum GF se frem til at komme i gang med at få aktiveret byens mange børn med gymnastik, dans og hygge. 

Formand for Værum GF Hans Jørgen Larsen ser især frem til at Værum GF nu kan få sat focus på byens småbørnsfamilier, og så skabt et sammenhold og fællesskab, som kan være grundlaget for yderlige tiltag i byen.

Initiativet er opstået på baggrund af en rundspørge i forbindelse med stormøder, og dialogmøder i byen om udviklingen af landsbyen Værum. Der er hørt ind til hvad der skal til – for at vi kan forvente at de stadig er boende i byen i fremtiden. Vi hørte at FOCUS PÅ SMÅBØRN, forældre på barsel og et sammenhold mellem disse – er et stort ønske.

Det lyttede byens 8 foreninger til – og på kun 3 uger fik foreningerne i samarbejde etableret alt det grundlæggende, for VÆRUM BABY OG BØRNE FRÆS kan komme i gang. Håbet var at der kunne samles 20 børn m. forældre, og realiteterne oversteg alt. I dag har holdet været samlet 2 gange – og der er 37 børn m. forældre tilmeldt holdet. Nu er succesen så stor, at klubben nu overvejer at opdele holdet i flere aldersgrupper, i tæt samarbejde med forældrene til børnene på holdet. 

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

Værum GF har modtaget bevillingen på 12.000 kr. fra DIF og DGI’s foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr. 

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark. 

Om DIF og DGI’s foreningspulje

  • Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
  • Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
  • Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider 

** billedet er fra Værum Baby & Børne fræs (søndag d. 16. oktober), hvor de nyindkøbte redskaber blev taget i brug, til stor glæde for både børn og voksne

Kommentarer