Samfund

Vær med til at kåre Årets Frivillige i Randers

Se video med Louise Brown's opfordring nederst i artiklen.

Slutspurten om at give din stemme til Årets Frivillige i Randers er gået ind i sin sidste uge. Afstemningen slutter på næste fredag den 21. september, og vinderne kåres ved en gallafest på BioNutria Park ugen efter.

På Frivillig Fredag 2018 skal Årets Frivillige i Randers kommune kåres og randrusianerne skal selv bestemme, hvem prismodtagerne skal være.

Afstemningen foregår på www.frivilligdagen.dk  hvor man stemme blandt de mange nominerede i 8 forskellige kategorier. Næsten 5.000 randrusianere har allerede afgivet sin stemme, og hvis din skal tælle med er sidste mulighed på fredag den 21. september kl. 23.59.

Vinderne fejres på Frivillig Fredag 2018  den 28. september med en stor frivilliggallafest på BioNutria Park i anledning af Frivilligværkets 10 års jubilæum som frivilligcenter i Randers.

– Vi synes, det er vigtigt som frivilligcenter at gøre noget særligt for de mange frivillige, som hele året rundt gør en kæmpe indsats for andres glæde og trivsel, fortæller Louise Brown, leder af Frivilligværket.

– Og hvad kunne være bedre end at hylde dem og holde en fest, fortsætter hun.

90 frivillige nomineret

I løbet af sommeren har rigtig mange randrusianere været inde og nominere sine kandidater, som man nu kan stemme på. Hele 90 nomineringer er det blevet til, og de fordeler sig over mange foreninger rundt i hele Randers.

Se dem alle på www.frivilligdagen.dk 

Gallafesten indledes med rød løber og efterfølges af middag, prisuddeling og musik ved Rebold Band.

Kommentarer