Ø. Tørslev

26-årig sigtes for bankrøveri i Øster Tørslev

I går aftes pågreb Østjyllands Politi en 26-årig mand fra Randers, der nu sigtet for medvirken i røveriet i Sparekassen Kronjylland i Øster Tørslev tirsdag 17. maj.

Den første af de tre gerningsmænd, der tirsdag 17. maj røvede Sparekassen Kronjylland i Øster Tørslev kommer måske bag lås og slå i eftermiddag. Østjyllands Politi fremstiller nemlig klokken 13.00 ved retten i Randers en 26-årig mand fra Randers, der sigtes for medvirken i netop dette røveri. Den 26-årige blev anholdt i går aftes klokken 21.50 i Randers.

Se også: https://randers-netavis.dk//roeverisigtet-faengslet-fire-uger-2/

Indtil nu har det ellers været småt med fremskridt i opklaringen af bankrøveriet i Øster Tørslev, der fandt sted klokken 14.50 tirsdag 17. maj om eftermiddagen, da to bankrøvere pludselig kom brasende ind i banken, hvor de truede personalet med en pistol og et koben. Politiets teori har været, at de to mænd efterfølgende flygtede fra stedet i en sølvfarvet VW Golf, som en tredje mand sad og ventede i ved kirken i Øster Tørslev. Hvor stort et beløb røverne stak af med, har politiet ikke ville oplyse.

Der vil være anmodning om dørlukning ved retten i eftermiddag, da der er medgerningsmand/mænd på fri fod. Af samme grund vil politiet ikke oplyses yderligere i sagen.

 

Kommentarer