Det smukke bakkelandskab omkring Lysnet ved Randers skal fredes. Fra bakketoppens 131 meter over havet var der oprindelig milevid udsigt over en stor del af Midtjylland. Den skal genskabes, mener Danmarks Naturfredningsforening, der netop har rejst en fredningssag for Danmarks niende højeste punkt.

Lysnet er navnet på toppen af en stor bakke cirka 10 kilometer sydvest for Randers – tæt på grænsen til Favrskov Kommune. Med en fredning kan der komme skub i en fornuftig naturpleje, der kan genskabe den flotte udsigt, lyder vurderingen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Den forsvundne udsigt

I dag giver et besøg på toppen af Lysnet ikke meget mening, hvis det er for udsigtens skyld. Den er næsten væk – groet til i træer. Førhen havde man en storslået udsigt horisonten rundt, blandt andet over en stor del af Gudenådalen, oplyser fredningsmedarbejder i DN Henrik Jørgensen.

– Området rummer store naturværdier. Der findes nemlig sjældne naturtyper som gamle græsningsoverdrev, oprindelige løvskove og uregulerede vandløb i dybe kløfter. De bør bevares for fremtiden sammen med deres rige plante- og dyreliv, forklarer han.

I dag er der plantet grantræer og energipil som, sammen med selvsået opvækst af krat, truer områdets sjældne arter og naturtyper med at blive kvalt og forsvinde helt. Med en fredning kan der gennemføres rydninger og genindføres høslæt eller afgræsning med kvæg. Så kan naturen blive plejet nænsomt, og de sarte og sjældne planter vil kunne overleve og brede sig igen.

Adgangsforholdene bør også forbedres. Der er i dag kun en offentlig sti på et mindre areal, som ejes af Naturstyrelsen.

En kæmpeknold af ler

Lysnet er geologisk set en spændende bakke, som er dannet af den forrige istids gletsjere, og som er så stor, at den sidste istids gletsjere ikke har kunnet jævne den ud igen. Sådanne bakker er meget sjældne. Da den samtidig består af såkaldt plastisk ler, som er aflejret i havet for omkring 50 millioner år siden, er Lysnet blevet udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde.

Det plastiske ler er meget fedt, hvilket gør jorden svær at dræne og tung at pløje. Jorden bliver desuden stenhård, når den tørrer ud i overfladen. Lysnet er derfor blevet sent opdyrket, og store dele ligger stadig hen som skov og overdrev.

En fredning kan mange ting

En fredning vil kunne meget mere end at genskabe den enestående udsigt, fortæller Henrik Jørgensen.

– Den vil kunne bevare og genskabe de gamle, blomsterrige græsningsoverdrev og enge, som er ved at kro til i krat og grov vegetation, den vil kunne sikre, at de meget værdifulde, gamle løvskove vil blive drevet nænsomt også af kommende generationer af ejere. En fredning vil desuden give langt bedre muligheder for vandreture og naturoplevelser til befolkningen, ligesom den vil kunne skabe sammenhæng mellem den fredede Bjerre Skov og de fine naturområder i Lilleådalen – det vil bidrage til at opfylde de flotte visioner om et sammenhængende netværk af natur i Danmark.

I dag er Lysnet tilplantet med grantræer og energipil som, sammen med selvsået opvækst af krat, truer områdets sjældne arter og naturtyper med at blive kvalt og forsvinde helt. Med en fredning håber Danmarks Naturfredningsforening – udover at få udsigten tilbage – at de sarte og sjældne planter vil kunne overleve og brede sig igen. Foto: Danmarks Naturfredningsforening