Samfund

Udendørs aktiviteter for indendørs sportsgrene med Swimteam Neptun

Swimteam Neptun, byens svømmeklub i Randers, sætter igen nye standarder for bevægelse, sundhed og fællesskab, i en tid, hvor indendørs idræt er særdeles presset på såvel medlemstal og økonomi. Og dét er Swimteam Neptun da også, men det har ikke fået klubben til at skrue ned for aktivitets- og ambitionsniveauet – TVÆRTIMOD! 

Siden der blev åbnet for udendørs aktiviteter i foreningsregi, har der været aktivitet på græsplæner, fodboldbaner mm. Men de indendørs foreninger måtte tænke kreativt, for de var ikke en del af genåbningsplanen. Det har fået mange foreninger til at afvente lysere tider. Men i Swimteam Neptun greb de chancen til at kickstarte fællesskabet, se deres medlemmer, sætte fokus på bevægelse og sundhed. 

Så de sidste uger har Neptun haft godt gang i foreningen igen, selvom de dog alle savner vandet! Klubbens konkurrencesvømmere har haft udeaktiviteter 3-4 gange hver uge, med forskellige temaer, som fællesskab – kondi – styrke – strategisk tænkning mv. Foreningens svømmeskole har også mødtes 2x om ugen, på Langvang atletikstadion. Her har der også været godt gang i den med temaer som fællesskab – samarbejde – kondi etc. 

Swimteam Neptun er som bekendt en klub, der er specialiseret indenfor vand. Men de har i coronatiden vist stor handlingskraft med fællesaktiviteter for alle folkeskoler i Randers, for svømmeklubber i Danmark, og nu for tørlagte medlemmer i foreningen. Samtidig har klubben brugt store kræfter på at løfte svømmeskolen, så Swimteam Neptun står med en særdeles attraktiv svømmeskole i kraftig udvikling, formentlig allerede pr. 1. August. 

Så tiden er brugt rigtig godt, selvom den ikke blev brugt på det planlagte… Det satte corona en stopper for. Men klubben satte så gang i andre spændende tiltag og perspektiver. 

Nu håber alle i klubben på, at den 21. April bliver en god dato for dansk svømning! Svømning er jo en sport med naturlig afstand, der tilmeld foregår i klor – dertil har Dansk svømmeunion flere rigtig gode restriktioner og regler klar i forhold til at forhindre corona og smittekæder. 

Så, når der ikke åbnes for offentlig svømning samtidig, har Swimteam Neptun, ligesom resten af svømmeDanmark, en klar forventning om, at der åbnes for svømmesporten for medlemmer under 18 år, den 21. April.

Kommentarer